Artiklen er på 3 sider og findes i K&K 87 Maskerade.
  
		    Uddrag fra forordet:
  
»Maskerademotivet i dansk kultur fra Ludvig Holbergs komedie til Vilhelm Andersens og Carl Nielsens opera, lavprisbutikskæden ‘Søstrene Grenes Økonomimarked’ og den ritualiserede vold i populærkulturelle tekster som  Dracula, Rambo og  Terminator er blandt de kulturelle fænomener, der bliver gjort til genstand for læsninger i første del af K&K 87. 
  
Nummeret har ikke ét overgribende tema. Men alle bidragene ligger inden for to af de områder, der vedholdende har | 
		     | 
		  	
 
 
 
   haft tidsskriftets interesse. I den første del er det – som det fremgår – kulturanalysen. I den anden del er det litteraturen repræsenteret ved henholdsvis en artikel om de amerikanske litteraturstudiers historie fra deres institutionalisering som universitetsfag i slutningen af forrige århundrede frem til i dag, og en artikel om litteraturens tid belyst ud fra Ricœurs betragtninger over forholdet mellem tid og fortælling og eksemplificeret ved en analyse af Joyces Ulysses.«
	 |