 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
||
|
- Om Tidsskriftet K&K - K&K 1-108 |
||
 Artikel
|
||
»Latterens logik i Madonnas maskerade« |
||
Jan Lundquist |
||
| Artiklen er på 30 sider og findes i K&K 86 Bachtin. Uddrag fra artiklen: »Diogenes’ iscenesættelse af sin kyniske filosofi, hans hundefilosofi, kan læses som en eksemplarisk illustration af hovedtankerne i Bachtins teori om den folkelige latterkultur. At han skider på den officielle orden, både i konkret og overført betydning, lader sig forstå som et muntert opgør med denne orden. På ambivalent manér vender han op og ned på højt og lavt, ret og vrang, sandt og falsk, og fremhæver således i en degraderende bevægelse alt det, den officielle kultur fortrænger og fornægter. Som Sloterdijk antyder, ligger der en sandhedsproducerende mening i dette, og på kort begreb kan man sige, at det netop er denne sandhedsproducerende mening, Bachtin er på jagt efter i sin bog om Rabelais og latterens historie og til dels i bogen om Dostojevskijs poetik. I |
nærværende artikel skal jeg forsøge at få greb om denne mening og dermed blande mig i diskussionen omkring Bachtins teoridannelse. Men det bør bemærkes, at artiklen har en præliminær og pragmatisk karakter. Præliminær for så vidt der nærmest kun postulerende peges på et perspektiv, hvis ud- og gennemarbejdelse kræver en længere redegørelse. Pragmatisk for så vidt ønsket ikke er at bidrage til Sandheden om, hvad Bachtin egentlig mente, men i stedet gøre hans teori om den folkelige latterkultur tilgængelig og anvendelig i en konkret analytisk praksis. Der vil således blive tale om en operationalisering af Bachtins teori, som forhåbentligt også er klargørende i forhold til den sandhedsproducerende mening, han lokaliserer i den folkelige latterkultur.« |
|
