Se kurv Betal Information
Velkommen Faglitteratur Tidsskrifter K&K Skønlitteratur E-tekster
  Start søgning
 
  - Om Tidsskriftet K&K
- K&K 1-108
 
  Artikel
»Syndebuk, monster, helt. Girard og volden i populærkulturen«

Rikke Schubart

Artiklen er på 20 sider og findes
i K&K 87 Maskerade.

Uddrag fra artiklens indledning:

»Rambo er ekspert i drab og overlevelse, en ‘green beret’ og dekoreret krigsveteran, der ene mand udsletter en hær i USA (i First Blood), Vietnam (i First Blood Part Two) og Afghanistan (vi er nu nået til Rambo III). Undervejs bliver Rambo jaget, skudt, ydmyget og torteret. Terminator, fremtidens cyborg og menneskelignende krigsmaskine, er programmeret til udradering med alle midler. Også han bliver jaget, lemlæstet til ukendelighed og til slut dræbt. Ved siden af den voldelige helt finder vi det dødbringende monster Dracula, der foretrækker hugtænder frem for maskinpistoler. Også Dracula bliver til sidst dræbt og halshugget. Helten og monsteret – tilsyneladende to vidt forskellige figurer – er omgærdet af vold. Og volden er ikke det eneste, de har til fælles. I dramatiske genrer er det slående, at volden ikke bare er et virkemiddel, ikke kun en formel ikonografi, men derimod genrens narrative centrum. Fra oldtidens tragedie til nutidens western, thriller, gyser, actionfilm m.m. er iscenesættelsen af





volden ligefrem genrefiktionens raison d’être. Det er ret beset en banal iagttagelse, at vold i populærgenrer er et institutionaliseret og ritualiseret fænomen; så banal, at volden sjældent bliver kommenteret udover en forarget body-count-kritik. Indrømmet, volden har uden tvivl et forførende skær af kommercielt salgstrick, af indre svinehund, af eskapisme, livsløgn og lyst. Men forførelsen røber, at voldens logik findes hinsides ikonografi og ideologi. Undersøger vi voldens rituelle karakter i moderne hyper-mytologiske genretekster som Dracula, Rambo og Terminator, finder vi en hidtil overset dynamik i genreteksternes fascination. . Vi finder i genreteksters ritualiserede vold rester af en syndebukke-dynamik, som semiologien, kultursociologien og den litterære kritik ikke har blik for og derfor ikke er i stand til at beskrive. Det kan derimod den franske litteraturkritiker, filosof og antropolog René Girard, der ser syndebukken som oprindelse til alle kulturinstitutioner og religioner.«

 
   
 webmaster