| Artiklen er på 26 sider og findes i Nøgne billeder. De danske dogmefilm.
 
 Fra artiklens konklusion:
 
 »... filmen lægger sig i forlængelse af den formelt orienterede modernisme, som vi eksempelvis finder hos Jean-Luc Godard og Alain Resnais. Men på trods af denne distancerende fremstillingsform opnås en nærhed i de enkelte scener. Nærheden kommer i stand på trods af, at man ret beset ikke kan se fremstillingen som en repræsentation af ‘rigtige mennesker’
 |  | 
 
 
 
 
 med lidelser og problemer. Eller måske er det mere i overensstemmelse med filmens logik at hævde, at følelserne formidles ud fra en forestilling om sande følelser, der netop ikke er afhængig af, at sandheden er i overensstemmelse med fremstillingen af en fiktiv virkelighed.«
 |